Generel information

Maden

Alle retter er selskabsretter og sælges kun mod forudbestilling. Priserne er baseret på bestilling af min. 12 kuverter og ens menuvalg, hvis ikke andet er nævnt. Ændringer i antal kuverter skal meddeles senest 2 dage før arrangementets afholdelse.

Børnemenu

Det er muligt at lave en særskilt børnemenu for børn til og med 12 år.

​​Arrangementet/festen​

Der er afsat  6 timer for et arrangement. Længere varighed skal altid aftales. Der aftales en timepris for timer udover. Ved arrangementer lukker restauranten senest kl. 02:00. Ønskes der udvidet åbningstid efter kl. 02.00 koster dette kr. 800.- pr. påbegyndt time.

Lokale

På 1. sal i Bodilles Kro findes selskabslokalet med garderobe og plads til op til 80 gæster. Over 30 gæster er selskabet nødt til at sidde ved flere borde. Der er ingen elevator. Der forefindes 1 toilet på 1. sal. Ydereligere toiletter forefindes i stueetagen. Det er muligt at ryge på balkon og terrassen på 1.sal med udgang fra festlokalet.

Rundvisning

Vil du være sikker på en god dag, så kom og besøg os på kroen og se det flotte selskabslokale på 1. sal og få en snak med os om dine forventninger og muligheder på Bodilles Kro. Ring gerne i forvejen, så vi kan afsætte tid til at vise dig rundt og høre om dine ønsker.

Bordet

Ved selskaber er det muligt at vælge duge og servietter i forskellige farve.

Bordene vil blive dækket med 1–2 afskårne blomster i hvid vase samt hvide lys.

Vi lægger gerne bordkort på, hvis der sammen med bordkortene er en nøjagtig beskrivelse af, hvor gæsterne skal placeres.

Blomsterdekorationer

Blomsterdekorationer kan medbringes, men skal leveres senest en time før gæsterne ankommer. Størrelsen af dekorationerne skal meddeles kroen senest to dage før arrangementet. Hvis det ønskes, kan vi arrangere blomsterdekorationer via Tonny’s Blomster efter regning.

Efter maden

Hvis man ønsker det, kan hjemmebagte småkager, hjemmebagt kransekage, chokolade m.m. til kaffe medbringes. Opdækning af service pr. kuvert kr. 15,-

Fødevareallergi

Ved bestilling bedes du venligst oplyse om, der ved fremstilling af maden skal tages specielle hensyn til personer, der har fødevareallergi. Hvis det ønskes, kan kokken oplyse om indholdet af allergene ingredienser i vores retter.

Musik

Ønsker I musik til festen, kan vi levere Bose højttalere til afspilning af egen musik, som medbringes på i-phone, tablet eller computer. Ved levende musik opstiller vi gerne en lille scene med stjernetæppe og LED lys, som passer til 2 til 3 musikere (tillæg på 500,- kr.). 

Bodilles Kro har tilknyttet forskellige musikere og bands, som passer fint til fester. 

Vi hjælper gerne med at finde passende musik, såfremt dette ønskes. Musikerne afregnes særskilt.

​AV-udstyr

Projektor og lærred kan opsættes, hvis dette ønskes, mod et tillæg på kr. 250,-

Dette skal bestilles sammen med arrangementet.

Betaling

Arrangementet betales kontant inden kroen forlades, hvis andet ikke er aftalt i forvejen. Ved afhentning af mad eller levering af mad ud af huset betales kontant ved modtagelsen. Service og varmekasser skal returneres til kroen senest 2 dage efter levering. Ved senere returnering tillægges et gebyr på 1000,- kr.

Afbestilling

Afbestilling af hele arrangementet skal ske senest to uge før arrangementets afholdelse. Ved afbestilling af hele arrangementet senest 1 uge før arrangementets afholdelse betales 5% af den samlede arrangement pris. Ved senere afbestilling betales 100% af arrangement prisen.

Antallet af kuverter skal oplyses ved bestilling og kan ændres frem til en uge før afholdelse af arrangementet. Det helt endelige antal kuverter (max. reducering af 4 kuverter) skal meddeles senest 2 dage før afholdelse af arrangementet. Kuverter afbestilt senere end 2 dage før afholdelse af arrangementet refunderes ikke.

Ved levering af mad ud af huset skal ændring i antallet af kuverter meddeles Bodilles Kro senest 2 dage før levering.

Restaurant Bodilles Kro I/S

Østre Strandvej 11,
​9990 Skagen

CVR: 30127692

Telefon 98443300

mail-outline Skriv på info@bodilleskro.dk​

Har du spørgsmål så kontakt os

Åbningstider 

MANDAG  KL. 17 - 22
​TIRSDAG   KL. 17 - 22
​ONSDAG   KL. 17 - 22
​TORSDAG KL. 17 - 22
​FREDAG    KL. 17 - 22
​LØRDAG   KL. 12 - 22
​SØNDAG  KL. 17 - 21.30